Her Halter Huset

Typiske skader - og hvad du gør ved dem

Error message

Notice: Undefined index: extension in require() (line 207 of /customers/2/6/8/herhalterhuset.dk/httpd.www/includes/filetransfer/sftp.inc).

Defekte topforseglinger

Sårbart punkt på vinduer

Vinduer sikres et langt liv ved at begrænse påvirkningen af sollys, fugt og vand. Et godt tagudhæng og den rigtige vindueskonstruktion er den bedste beskyttelse af husets vinduer.
Vinduets mest sårbare punkt er overgangen (topforseglingen) mellem glas og bundglasliste.

Når regnvand løber ned ad vinduesglasset, skal det herfra ledes ud på bundglaslisten for at dryppe af på listens drypnæse.
Desværre er der ofte sprækker i topforseglingen. Resultatet er, at vandet løber ned i vinduesrammen.

Tegn og virkning

Trævinduer er mest udsat

I de første termovinduer var overgangen mellem glas og bundliste, et skumgummilignende bånd. Båndet har vist sig at skrumpe, hvilket giver forsænkning og sprækker og dermed en utæt samling.

Når overgangen mellem vinduesglas og vinduets bundglasliste ikke er tæt, trænger der vand ned i selve vinduesrammen. Problemstillingen forværres, hvis glaslisten er udført uden vandnæse eller glaslisten hælder indad. Herved vil vandet stå eller løbe ind mod vinduesglasset.

Med en vinduesramme af træ, der igennem længere tid er opfugtet eller våd, vil der opstå råd og svamp i vinduet.

Løsning

Udskift glaslister eller silikonefuger

Topforseglingen mellem glas og bundglasliste skal være tæt, hvilket kan opnås på to måder:

  • Silikonefuge mellem glas og bundglasliste.
  • Bundglasliste af aluminium med gummilæbe.

Silikonefugen kan benyttes hvis vinduets bundglaslister er i rimelig god stand. Silikonefugen lægges mellem glas og bundglasliste. Malingen skal være intakt, og der må ikke være sprækkedannelser i listerne.

Klar silikonefuge lægges, i en smal bane i overgangen mellem glas og liste. Herved  lukkes utætheder og vinduesrammen er sikret mod nedsivende fugt.
Silikonefugen bør udskiftes hvert andet år. Begynder der at opstå sprækker o.l., anbefales det at benytte en aluminiumsbundglasliste.

Aluminiumsbundglaslisten er den bedste løsning. De gamle bundglaslister af træ fjernes, og i stedet monteres nye bundglaslister. De pulverlakerede aluminiumslister fastholdes med et plastbeslag, der let sømmes fast på bundrammestykket. Gummilæben på den nye bundglasliste danner en perfekt og tæt overgang til glasset.
Med denne løsning skal man fremover hverken tænke på afskallende maling, sprækker eller nedbrudte silikonefuger.

På nye vinduer monteres der i dag næsten udelukkende aluminiumsbundglaslister. Aluminiumsbundglaslister købes enten hos glarmesteren eller i byggemarkedet.

WAI_LIAN_CONTENT_1