Her Halter Huset

Typiske skader - og hvad du gør ved dem

Error message

Notice: Undefined index: extension in require() (line 207 of /customers/2/6/8/herhalterhuset.dk/httpd.www/includes/filetransfer/sftp.inc).

Uisolerede aftræksrør

Aftræksrør, som går fra f.eks. badeværelsets loftsventil op til tagets overside, går ofte gennem et koldt og uopvarmet loftsrum.
Hvis aftræksrøret er uisoleret, bliver luften nedkølet i aftræksrøret.
Resultatet er kondens, der medfører fugtproblemer og dårligt indeklima i huset.

Tegn og virkning

Ved udluftning af soverum, baderum og lignende føres varm og fugtig luft gennem ventiler i loftet og gennem aftræksrør op gennem loftrummet og videre ud i det fri.
Hvis aftræksrøret ikke er isoleret gennem et koldt loftsrum eller lignende, vil den fugtige luft blive nedkølet, når den passerer gennem det kolde rum.
Nedkølingen medfører, at den fugt, som er i luften, fortættes til vanddråber, som så løber på rørets inderside.
Kondens ses som fugtskjolder på loftet omkring aftræksventilen eller som dryppende vand fra aftræksventilen.
Udsættes loftet over en længere periode for fugt, vil fugten kunne resultere i råd og svamp, så loftet og loftkonstruktionerne bliver nedbrudt med risiko for større følgeskader.

Løsning

Den fugtige, varme luft skal føres ud uden at den kondensere. Dette udføres effektivt ved at isolere aftræksrøret på strækninger, hvor det udsættes for kulde. Det vil typisk betyde at afstræksrørene skal isoleres i kolde loftrum eller skunkrum.
Aftræksrøret isoleres med særlige isoleringsmåtter, som kan købes på enhver trælasthandel. Måtterne er beklædt med papir eller alu-folie og benævnes typisk  lamelmåtte”. Tag trælasten med på råd.
Isoleringen sættes fast med galvaniseret ståltråd og/eller med kraftigt tape; gerne aluminiumsbelagt stoftape.
For at undgå kuldebroer er det vigtigt at udføre arbejdet med præcision. Der skal være isolering hele vejen rundt om røret. Isoleringen skal gå helt ned til ventilen i loftet  – eller til den vandrette loftisolering – og helt op til tagbelægningens underside.
Det anbefales, at røret isoleres med minimum 50 mm isolering.
Ved nybyggeri, eller hvor der skal udføres et nyt aftræksrør, anbefales præisolerede rør, hvor isoleringen har den rette tykkelse. Præisolerede rør vil typisk bestå af polystyren i modsætning til efterisoleringen som udføres med mineraluld.

WAI_LIAN_CONTENT_1