Her Halter Huset

Typiske skader - og hvad du gør ved dem

Error message

Notice: Undefined index: extension in require() (line 207 of /customers/2/6/8/herhalterhuset.dk/httpd.www/includes/filetransfer/sftp.inc).

Utætte fuger

Fuger i badeværelse skal være tætte

Utætte og revnede flisefuger i badeværelser er et almindeligt set problem. Utæthederne kan medføre store vandskader i tilstødende vægge og etageadskillelser.
Området omkring brusenichen og badekarret er det sted, som udsættes for mest vand i huset.
For at få en slidstærk og vandafvisende overflade er gulve og vægge derfor ofte udført med fliser, både i brusenichen og omkring badekarret.
Det svage punkt er dog samlingerne mellem fliserne. Hjørnesamlingerne har særlig risiko for at revne eller blive utætte.

Tegn og virkning

Utætte fuger giver vandskade

Med revnede eller utætte fuger i badeværelset er der fare for vandskade – i form af råd og svamp, rust eller i værste fald kollaps af konstruktioner.
Fuger består enten af et cementbaseret materiale eller af en elastisk fuge af f.eks. silikone.
Mellem fliserne fuges hovedsagligt med cementbaserede fuger.
Cementfugerne får en hård og tætsluttende overflade, når de er størknet.
Problemet med utætte cementfuger opstår, når flisernes underlag bevæger sig. De cementbaserede fuger er ufleksible og ved selv små bevægelser, kan der opstå revner, der kan udvikle sig til at fugen falder helt ud.
Revnede cementfuger ses derfor typisk ved materialeovergange i den bagvedliggende konstruktion, dvs. i hjørner, hvor gipsvæg møder gasbeton, eller gasbeton møder beton.

Elastiske fuger af silikone udføres - eller bør udføres - i alle indadgående hjørnesamlinger. Den elastiske silikonefuge kan optage de små bevægelser, der uundgåeligt opstår i hjørnesamlinger.
Silikonefuger tørrer med tiden ud og mister deres elasticitet. Det medfører, at de revner og bliver utætte. Silikonefuger skal derfor skiftes hvert 5. år for at sikre, at konstruktionen forbliver tæt.

Løsning

Udskift fuger i badeværelse

Undgå utætheder og udsivning af vand til tilstødende konstruktioner.
I nyetablerede badeværelser udføres der vådrumsmembran og elastiske hjørnefuger.
I et eksisterende badeværelse kan en vådrumsmembran kun etableres i forbindelse med, at fliserne fjernes. Denne løsning udføres derfor kun i
forbindelse med totalrenovering af badeværelset.
Reparation og udskiftning af utætte og revnede fuger afhænger af, hvilken type fuge der er tale om:

  • Cementbaserede hjørnefuger skal skæres op med en vinkelsliber. Derpå fuges med ny elastisk fugemasse.
  • Silikonehjørnefuger skæres fri for de gamle og utætte fuger med en hobbykniv. Derefter fuges med ny elastisk fuge.
  • Øvrige, cementbaserede flisefuger repareres og fuges påny med cementbaseret fuge.

Det anbefales inden udskiftning af fuger i plane flader, at rådføre sig med en professionel, for at få fastlagt årsagen og få udbedret eventuelle dybereliggende skader.
Udskiftning af fuger er præcisionsarbejde. Fugearbejde med silikone bør derfor udføres af en professionel fugemand. Herved sikres det, at fugen bliver tæt og får en jævn overflade med en veldefineret afgrænsning.

WAI_LIAN_CONTENT_1